STOP med at smide snus i naturen!

STOP med at smide snus i naturen!

Den 28. september, var ejeren Ricky ude at gå med sin 6 måneder gamle hundehvalp Dexter. Her finder Dexter en pose såkaldt “snus” på jorden, som den samler op. Ejeren får taget posen fra hvalpen. Da de kommer hjem, falder hvalpen i søvn, men ejeren kan efterfølgende ikke få vækket hvalpen igen. 


Da ejeren endelig får vækket Dexter, har hvalpen ufrivillig vandladning, hvilket ikke er normalt. Derudover, havde den også svært ved at stå ordentligt. Derfor blev der taget kontakt til dyrelægen. 


Da de ankommer ved dyrlægen, er Dexter kold og har høj puls, samt gangbesvær. Dexter havde også svært ved at holde sig ved bevidsthed og blev derfor indlagt.


Kl. 04:00 om morgenen, kommer Dexter så småt til sig selv igen og kan blive hentet af sin ejer. 


Alt dette skete, fordi Dexter havde fundet en nikotinpose/snuspose. Nikotin er yderst giftigt for hunde og det var mest af alt heldigt, at denne episode ikke kostede en hundehvalp livet. Vi kan derfor kun opfordre på det kraftigste til, at man ikke smider sin snus i naturen, men putter det i lommen indtil der kommer en skraldespand.